Sådan får I en hjertestarter vedtaget i boligforeningen

Annonce – sponsoreret indhold.

Vil I have en hjertestarter i boligforening, er den korte vej: Få emnet på dagsordenen til den ordinære generalforsamling med et konkret, skriftligt forslag, der også rummer pris, placering og ansvar for vedligehold. Det er ikke selve beslutningen, der er svær. Forslag falder oftest, fordi de er for vage, eller fordi ingen har tænkt over, hvem der skal tjekke batteriet om tre år. Denne guide tager jer gennem processen i den rækkefølge, I skal handle.

Hvorfor en hjertestarter i boligforening giver mening som fælles sikkerhed

En boligforening samler mange mennesker på ét sted. Der bor børnefamilier, ældre, folk der arbejder hjemme, og der kommer håndværkere, gæster og pakkebude. Hjertestop sker typisk i private hjem og tæt på dem, og hver minut uden hjertemassage og stød forringer overlevelseschancen. Derfor er det oplagt at have udstyret i nærheden af der, hvor folk faktisk opholder sig.

Foreninger har desuden allerede tradition for at investere i fælles sikkerhed og komfort, fx brandslukkere, nødbelysning, låsesystemer og gårdbelysning. En hjertestarter hører naturligt hjemme i samme kategori: en engangsinvestering med lav løbende drift, som kommer alle til gode. Moderne apparater er udviklet til lægfolk. De guider med stemme og billeder, analyserer selv hjerterytmen og giver kun stød, hvis det er nødvendigt. Man behøver derfor ikke en sundhedsfaglig baggrund for at bruge dem.

Mange foreninger overvejer først projektet, når en nabo eller et familiemedlem har oplevet et hjertestop. Det er bedre at tage beslutningen, før behovet opstår. Hvis I vil se, hvad markedet rummer, kan I starte med at se på udvalget af hjertestarter til forening. Her kan I sammenligne fuldautomatiske og halvautomatiske modeller, vægskabe og udendørsløsninger, så forslaget på generalforsamlingen bygger på konkrete produkter og ikke på et løst ønske.

Fuldautomatisk eller halvautomatisk?

Den fuldautomatiske giver stødet uden indgreb, når apparatet har vurderet, at det er nødvendigt. Ved den halvautomatiske trykker brugeren selv på stødknappen, når apparatet beder om det. Begge typer er egnede til lægfolk. Valget afhænger mest af, hvad beboerne kan overskue. Tag det med i oplægget, så spørgsmålet ikke dukker op som en overraskelse midt i generalforsamlingen.

Sådan formulerer I forslaget til generalforsamlingen

Start med at læse vedtægterne. Her står, hvornår forslag skal være indsendt til bestyrelsen, hvordan der indkaldes, og hvilket flertal der kræves. Fristen overses ofte. Mange foreninger kræver skriftlige forslag en vis tid før generalforsamlingen, og kommer forslaget for sent, kan det i værste fald vente et helt år. Kig også efter, om bestyrelsen selv kan beslutte mindre indkøb inden for et fast beløb. Så kan I måske nøjes med et bestyrelsesmøde, men en generalforsamlingsbeslutning giver stærkere opbakning.

Er I et almindeligt medlem, så send forslaget til bestyrelsen med en tydelig anmodning om at få det optaget på dagsordenen. Er I selv i bestyrelsen, så udarbejd det som et formelt bestyrelsesforslag. Er I i tvivl om, hvilke regler der gælder for jeres type forening, så spørg jeres administrator eller en rådgiver. Reglerne for ejerforeninger og andelsboligforeninger er ikke de samme, og vedtægterne er afgørende.

Det skal et godt forslag indeholde

• Hvad: Typen af hjertestarter, om der er tale om et skab, og hvilket tilbehør der er med.
• Hvor: Et konkret forslag til placering, gerne med foto eller skitse af facaden eller indgangen.
• Hvad det koster: Indkøbspris, skab og montering samt forventet årlig drift.
• Hvordan det betales: Over driftsbudgettet, af foreningens opsparing eller fordelt via fællesudgifterne.
• Hvem der har ansvaret: En navngiven person eller funktion, fx et bestyrelsesmedlem eller en driftsansvarlig.

Her er et eksempel på en formulering: “Generalforsamlingen godkender indkøb og opsætning af en hjertestarter med udendørsskab ved hovedindgangen til gårdrummet. Udgiften på op til [beløb] afholdes af [konto/opsparing]. Bestyrelsen udpeger en ansvarlig for løbende kontrol af batteri og elektroder og sørger for registrering i det nationale hjertestarterregister.” Sæt et maksimumsbeløb ind, så bestyrelsen har et klart mandat, og generalforsamlingen ved, hvad den stemmer om.

Budget og vedligehold som en del af foreningens drift

Mange foreninger tænker kun på indkøbsprisen. En hjertestarter er imidlertid et stykke udstyr med en driftsplan, og den bør I vise i forslaget. Så undgår I spørgsmålet “hvad er den reelle udgift?”, som ellers ofte bliver stillet på generalforsamlingen.

Hvad koster det?

Priserne varierer med model, skab og garanti. Som pejlemærker fra Cardiocares sortiment ligger Mindray L1 hjertestarteren på 14.995 kr. inkl. moms, og pakkeløsninger med hjertestarter og døgnåbent Rotaid-skab starter omkring 16.870 kr. inkl. moms (IPAD CU-SP1). Et udendørsskab som Cabix Outdoor IOT koster 10.620 kr. inkl. moms, og simple indendørsløsninger som et vægophæng fra Vivest koster 870 kr. Tjek altid de aktuelle priser, og spørg jeres administrator, om foreningen skal regne med prisen inklusive eller ekskl. moms.

Garantiperioden varierer fra produkt til produkt. I sortimentet findes modeller med 1, 5 og 8 års garanti. En længere garanti kan være en fordel i en forening, hvor bestyrelsen skifter, og hvor ingen vil stå med en uventet regning.

Løbende udgifter og ansvar

Elektroder og batteri har en udløbsdato og skal skiftes, når den nærmer sig. Det samme gælder tilbehør, som kan være slidt efter en brug. Skriv derfor følgende ind i driften:

• Kalenderdato for udskiftning af elektroder og batteri, noteret i bestyrelsens årshjul.
• Månedlig eller kvartalsvis kontrol af apparatets statusindikator, så fejl opdages i tide.
• Opsparing eller en fast post i budgettet til udskiftning af forbrugsdele.
• Strøm til skabet, hvis det har varme eller alarm. Spørg leverandøren, hvad modellen kræver.

Spørg også foreningens forsikringsselskab eller administrator, om hjertestarteren og skabet skal meldes ind, og om de er dækket. Lad være med at antage noget. Undersøg lokale fonde og eventuelle kommunale tilskudsordninger, men regn ikke med tilskud i budgettet, før I har det på skrift.

Placering og synlighed på fællesarealet

Den bedste hjertestarter er den, der kan hentes på få øjeblikke, også af en person, som ikke bor i foreningen. Det stiller krav til både placering og skiltning.

• Tilgængelig døgnet rundt: En hjertestarter bag en låst opgangsdør hjælper kun beboerne. Et udendørsskab ved en fælles indgang eller gennemgang er bedre, især hvis flere opgange deler gårdrum.
• Synlig fra færdselsvejen: Hjertestarterskiltet skal kunne ses, før man står foran skabet. Overvej belysning, så den også kan findes om aftenen.
• Beskyttet mod vejr: Hjertestartere er følsomme over for temperatur og fugt. Tjek apparatets beskyttelsesklasse (IP-klasse) og skabets egenskaber, hvis det skal hænge udendørs. Mange modeller er netop velegnede til både ind- og udendørs brug.
• Central beliggenhed: Placér den, hvor flest bor tæt på, og hvor adgangen er enkel, fx ved cykelparkering, postkasser eller hovedporten. Undgå kældre og afsides hjørner.

Husk at tjekke, om skabet må sættes op på facaden. Er bygningen fredet eller bevaringsværdig, eller har I regler for facadeændringer i vedtægterne, så få afklaret det på forhånd. Det er bedre at finde det ud af, før generalforsamlingen vedtager noget, I ikke kan føre ud i livet.

Registrér hjertestarteren i det nationale hjertestarterregister, så 112-vagtcentralen kan guide hjælpere til den. Så kommer udstyret også til nytte for naboer uden for foreningen.

Sådan sikrer I opbakning blandt beboerne

De fleste vil gerne gøre noget godt for fællesskabet. Modstanden kommer som regel af tvivl om pris, ansvar eller facaden. Mød bekymringerne, før de bliver til indsigelser.

1. Tal med nogen først. Spørg et par naboer, før forslaget sendes. De kan pege på bekymringer, I ikke har tænkt på.
2. Del forslaget i god tid. Hæng en kort forklaring op, eller send den på foreningens digitale kanaler. Beskriv, hvorfor, hvad det koster per bolig, og hvem der passer på den.
3. Tag ansvarsspørgsmålet. Mange frygter, at de kan stå til ansvar, hvis noget går galt. Henvis til, at hjertestartere er udviklet til lægfolk, og at I har en plan for vedligehold.
4. Tilbyd et kursus eller en demonstration. Organisationer som Dansk Røde Kors, Hjerteforeningen og lokale førstehjælpsinstruktører tilbyder kurser i hjerte-lungeredning og brug af hjertestarter. Regelmæssig træning øger trygheden i en akut situation.
5. Vis, at den kommer andre til gode. Gæster, håndværkere og naboer i nærheden kan også få glæde af den.

Har I prøvet at få andre fælles forbedringer igennem, så brug den erfaring. Gennemfører I fx lige nu et andet foreningsprojekt, kan det være praktisk at tage begge på samme generalforsamling. Et eksempel er gæsteparkering med QR-kode i boligforeningen, som også handler om fælles regler og klar ansvarsfordeling. Det samme gælder skiltning og adgangsforhold på fællesarealet.

Køreplan: fra idé til indkøb

Brug denne rækkefølge, så projektet ikke går i stå:

1. Afklar reglerne: Læs vedtægter, frister og krav til flertal. Tjek, om facaden eller fællesarealet har særlige regler.
2. Find en makker: Et bestyrelsesmedlem eller en engageret beboer, der vil følge sagen til dørs.
3. Indhent pris og specifikationer: Sammenlign 2-3 modeller og skabe. Spørg om garanti, levering, tilbehør og forbrugsdele.
4. Vælg placering: Gå en runde på ejendommen og tag billeder. Overvej belysning og strømforsyning, hvis skabet kræver det.
5. Skriv forslaget: Inkludér hvad, hvor, pris, finansiering og ansvarlig. Aflever det inden fristen.
6. Informér beboerne: Del baggrunden og et overslag over udgiften.
7. Stem på generalforsamlingen: Fremlæg forslaget kort og besvar spørgsmål om drift og ansvar.
8. Bestil og monter: Få udstyret sat op og kontrolleret, registrér det, og sæt skilte op.
9. Følg op: Planlæg kontrol, kalenderdatoer for udskiftning og et kursus for beboerne.

Hvis noget er uklart i valget af model, kan leverandøren hjælpe med at vurdere, hvilken løsning der passer til jeres bygning og placering. Det gælder også, hvis I mangler tilbehør som skab, elektroder eller batteri.

Ofte stillede spørgsmål

Skal en hjertestarter vedtages på generalforsamlingen?

Det afhænger af vedtægterne og af beløbets størrelse. Nogle bestyrelser kan selv træffe beslutning om mindre indkøb. Skal der sættes noget op på fællesarealer eller facade, eller skal udgiften over budgettet, er det bedst at få en generalforsamlingsbeslutning. Spørg jeres administrator, hvis I er i tvivl.

Hvem hæfter, hvis hjertestarteren ikke virker?

Det afhænger af forholdene, og I bør afklare det med foreningens forsikringsselskab eller administrator. Det bedste forsvar er en tydelig vedligeholdelsesplan med en ansvarlig person og faste kontrolterminer, så udstyret altid er klar.

Hvor ofte skal en hjertestarter vedligeholdes?

Elektroder og batteri har en udløbsdato, som producenten oplyser. Apparatet har desuden en statusindikator, som skal kontrolleres jævnligt. Notér udløbsdatoer i bestyrelsens kalender, og følg leverandørens anvisninger for jeres model.

Må andre end beboerne bruge hjertestarteren?

Ja, og det er netop pointen med et skab, der er tilgængeligt døgnet rundt. Når den er registreret i hjertestarterregisteret, kan 112-vagtcentralen henvise til den, og så kan hjælpere i nærheden hente den hurtigt.